Ligeværd Sønderborg

Bisidder

Bisidder fra Lokalforeningen Ligeværd SønderborgSkal du til møde med kommunen, behandlere eller andre offentlige myndigheder, og har du svært ved at overskue hvad du har ret og pligt til? 

Så bør du overvej at gøre brug af en personlig bisidder!

 

Alle som er medlem af Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg kan gøre brug af vores gratis bisidder service (omfatter hele husstanden).

 

Hvad er en bisidder?

Skal du til møde med de offentlige myndigheder har du ret til at have en bisidder med.

En bisidder er en person, som kan hjælpe, støtte og sikre, at du får fremført din sag bedste muligt når du er til møder med f.eks. kommunen. Desuden kan bisidderen hjælpe dig med at forstå resultatet af kommunens behandling af din sag.

Bisidderen har naturligvis tavshedspligt.

Den offentlige myndighed/sagsbehandler kan kræve, at bisidderen har en skriftlig fuldmagt fra dig, hvoraf der blandt andet fremgår at bisidderen skal modtage alle dokumenter i din sag. Hent bisidder fuldmagt.

 

Hvad gør en bisidder

Bisidderen vil tage et indledende møde med dig, så formålet med mødet er klart – se bisidder kontaktformular.

Bisidderen sikrer at alle spørgsmål skrives ned og tages med til mødet – og at de besvares på mødet.

Såfremt det aftales, kan bisidderen også skrive mødereferat.

 

Bisiddere fra Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg

Ligeværd Sønderborg råder over uddannede bisiddere. Vores bisiddere har gennemgået en kursusrække for bisiddere, og kan trække på erfaringer fra en række bisidder-sager.

Bisidder hos Lokalforeningen Ligeværd Sønderborg



Sådan får du en bisidder 

1a. Udfyld kontaktformularen hér på hjemmesiden (Kontakt os). Skriv i Besked-boksen, at du ønsker en bisidder. Ønsker du én bestemt bisidder, skal dette også skrives i Besked-boksen.
 
1b. Alternativt, er du velkommen til at ringe direkte til én af vores bisiddere for en afklarende samtale i stedet for at udfylde kontaktformularen - se kontaktinformationer.

2. Herefter kontakter Ligeværd Sønderborg dig med henblik på at aftale det videre forløb.

Ligeværd Sønderborg råder over tre uddannede bisiddere: Jørn Thrane, Gitte Beier og Christina Frenning Poulsen. Vælger du ikke selv én af disse bisiddere under pkt. 1, vil Ligeværd Sønderborg vælge en bisidder for dig ud fra hvem vi mener, vil være bedst egnet til at håndtere netop din sag.

 

Hent formularer

Bisidder kontaktformular – udfyldes sammen med bisidderen på et indlede møde, og sørger for at I får overblik over sagsforløbet og afstemt forventningerne til hinanden, herunder får aftalt hvad formålet skal være med mødet/møderne.

Bisidder fuldmagt – giver bisidderen ret til aktindsigt og til at deltage sammen med dig i møder med de offentlige myndigheder.

Tilbagekaldelse af bisidder fuldmagt - du kan til enhver tid tilbagekalde en bisidder fuldmagt.